Privat ferielejlighed i Berlin

Bo i centrum

Tæt på historien

Bo bekvemt


Book en ferielejlighed i Berlin og oplev den historiske by som de lokale. Berlin er blevet synonymt med frihed, kultur og diversitet. Byen repræsenterer både mangfoldigheden i øst, og den mere klassiske europæiske storbyoplevelse i vest. Ferielejlighederne i Berlin er tæt på de mange museums, barer, restauranter, teatre og ikke mindst historien som er til at se og føle på. Vi mener at Berlin kan opleves bedst muligt ved at bo som en berliner centralt i en privat ferielejlighed.

Der er mange forskellige muligheder for at overnatte i Berlin. Én af de klassiske er det sædvanlige hotelophold, men hvorfor ikke prøve at overnatte billigt og tilmed med mere plads og på en personlig måde, som bringer dig tættere på det sande Berlin? Hvad kan bringe en tættere på kernen af byen end at indkvartere sig i en privat ferielejlighed i centrum af Berlin ?    

Søger du en ferielejlighed i Berlin?

Vi formidler over 600 private ferielejligheder i Berlin, hvorfor det skulle være muligt at finde noget for en hver smag og behag. Lejlighederne  i Berlin er af høj kvalitet, og er fuldt udstyret. Lejlighederne i Berlin er anvendelige til både turister og forretningsfolk.

Det er ideelt for familier og grupper, at indkvartere sig i en privat ferielejlighed i Berlin, da den samler familien ét sted, giver frihed og ro. Dertil kommer at mange af lejlighederne er placeret centralt og tæt på den offentlige transport og seværdighederne. Med andre ord er lejlighederne ideelle for familier og grupper, der ønsker samling og fællesskab, der elsker kultur og sidst men ikke mindst ønsker mere for pengene. Her kan du læse mere om fordelene ved at bo i en privat ferielejlighed i Berlin

Billige private ferielejligheder i Berlin

Ferielejlighederne i Berlin er billige, hvilket betyder, at er man et par stykker vil priserne per person ofte være på niveau med priserne for overnatning på vandrehjem, eller under. I forhold til hoteller, er lejlighederne i Berlin op til 50% billigere per person.   Dette afhænger naturligvis af hvilken type lejlighed man vælger. Vi formidler mange forskellige typer af lejligheder. Det vil sige at man har mulighed for at bo som en stenrig berliner i et fint kvarter, som en ganske almindelig berliner eller i en mere beskeden lejlighed. Der er noget for en hver smag, således egner lejlighederne sig til enkeltpersoner, grupperejsende, forretningsrejsende eller børnefamilier.

Der er plantegninger og billeder af alle lejlighederne i Berlin, som vi formidler. For mere herom, se udvalget af private ferielejligheder i Berlin. Du kan også nemt og hurtigt finde frem til en lejlighed og booke den online via vores bookingboks.

God fornøjelse med at finde den rette ferielejlighed i Berlin.

Lidt info om offentlig transport i Berlin

Når du nu er indkvarteret i din ferielejlighed i Berlin og har fundet dig godt til rette, er den næste udfording typisk transport. Der findes en række gode hjemmesider, hvor man kan få mere information om offentlig transport i Berlin. Vi anbefaler at du besøger denne hjemmeside om offentlig transport i Berlin .

 

Nattelivet i Berlin: Das Klo og Berghain

Berlin er et kulturelt oplevelseseventyr, og hvis du ønsker at fortsætte fortællingen udenfor de æstetiske højborge, er nattelivet i Berlin mere end et besøg værd. Hård techno i østberlin eller cocktails på Oranienburgerstrasse? Uanset dit formål når du famler dig ud i mørket, kan du være sikker på at finde det du søger. Hertil følger en guide omhandlende steder du bør aflægge visit.

Das Klo (www.klo.de)

På Leibnizstrasse 57 lige ved Kurfürstendamm finder du toilet-baren, som man uden at tøve kan kalde byens mest seværdige bar. Aflæg den et visit og indtag humle i urin-kolper i selskab med de lokale og potentielt ivrige papparazzi-japanere. Forvent at dit hjertes og dine nervers belastning vil stige proportionelt med promillen og den tid du tilbringer der – Das Klo er ikke for sarte sjæle. Herved forstået at baren er et fantastisk og helt unikt sted, hvor du ikke kan vide hvad det næste minut bringer. Gå uden om dette sted, hvis du er bange for: dit bord pludselig skydes op under loftet, uhyggelige bartendere, urin-kolper til øl, rystende borde og stole, havenisser, vand i hovedet og billige priser. Dette sted SKAL besøges!

Berghain (http://berghain.de)

Kort fortalt er Berghain fortællingen om en moderne natklub i et gammel set-up. Dette tager form i et nedlagt kraftværk nær Wriezener banegård i det østlige Berlin. Her har du mulighed for at slå dig løs blandt et differentieret spektre af seksualiteter og personligheder. Dette er sammen med Das Klo den mest karismatiske nattelivsoplevelse du finder i Berlin, hvis du er én af de heldige de yderst selektive dørmænd lukker ind. Er du dog først kommet igennem køen, venter der er en oplevelse du sent vil glemme. Med et af verdens dyreste lydsystemer, seksuelt udfordrende mennesker, punkere, turister, lokale, kendte, 1500 kvm., verdenskendte house og elektro DJ’s, og muligheden for at løbe ind i Johanne Schmidt Nielsen, er der potentiale for en uforglemmelig fest til kl. 8 om morgenen, på denne hedonistiske natklub. Der er mange meninger om klubben, men uanset hvad, bør den aflægges et visit – men vær opmærksom på, at dette ikke vil blive en normal og stille aften. Køb eventuelt hangover-kit på forhånd, og kravl eventuelt ned til nærmeste döner-forhandler dagen derpå.

?wmode=transparent” frameborder=”0″ allowfullscreen>